Det kunne være gået begge veje i Bentax Isarena i aften

Aalborg Pirates-Frederikshavn White Hawks 2-1 (0-0,1-0,0-1) 1-0

Nytårsbraget i Bentax Isarena, som normalt altid har 5000 højlydt fans, var i år på lægterne ”en fuser” uden lige, da der som alle andre steder var lukket for tilskuere. Det lignede på mange måder at fraværet af tilskuerne, lagde en dyne under kampen, som lagt fra havde den normale intensitet og det høje tempo som det nordjyske lokalopgør er kendt for. Spændingen var dog til stede, da Aalborg vandt 2-1 i overtid, efter en scoring fra Kiril Kabanov.

Kampen startede meget lige, hvor begge hold så hinnanden an. Frederikshavn stod lavt, og lod hjemmeholdet være mest i puckbesidelse. Første chance i kampen tilfaldt Jonathan Brinkman, som var tæt på at sende Aalborg i front med en styring efter tre minutters spil.

Frederikshavn havde ikke mange chancer i indledningen, men da Josh MacDonald måtte en tur i udvisningsboksen blev de farlige. Gæsternes powerplay så skarpt ud, og George Sørensen måtte levere et par utroligt flotte redninger på henholdvis Jesper Jensen og Thomas Søndergaard.

Aalborg overlevede powerplayet, og fik efterfølgende sat et stort pres på gæsterne, hvor Jonas Brøndberg og Sebastian Bergholt var nærgående i et to minutter langt angreb fra hjemmeholdet. Da gæsterne endelig fik pucken sendt ud af zonen kom de igen i powerplay, da MacDonald endnu engang fik en udvisning.

Overtalsspillet var dog ikke helt lige så skarp som Frederikshavns første, og Aalborgs undertalsspil så noget skarpere ud, hvilket også var nødvendigt imod periodens afslutning, da MacDonald igen-igen måtte lave en forseelse. Lasse Bo Knudsen lavede flere blokeringer, og på mål havde Sørensen også et par store redninger.

Tilfældighed bragte Aalborg i front

Hjemmeholdet kom bedst ud til anden periode, hvor de fastholdt pucken fint i Frederikshavns zone. Endelig skød Aalborg også på mål. En disciplin, som hjemmeholdet havde store vanskligheder med i første periode og MacDonald var i to omgange tæt på at finde åbningsmålet. Først da han fandt plads i slottet, og senere da han var ved at styre en pasning ind i kassen lige foran Mathias Seldrups mål.

Puckbesiddelsen var stadig domineret af Aalborg, men spillet var alt for langsomt, og de fik slet ikke skabt den store åbne mulighed. I modsætning afventede Frederikshavn mulighederne på omstillinger, hvor de i flere omgange var utroligt tæt på at bringe sig foran. Lucas Andersen var i i særdeleshed tæt på at få pucken styret forbi George Sørensen, som dog diskede op med en regulær refleksredning

Samme Andersen, blev den næste person som måtte en tur i udvisningsboksen, og denne gang var så Aalborgs powerplay betydeligt skarpere ud. Thomas Spelling havde to store chancer for at score, og Seldrup var heldig, da et skud slap igennem ham og ramte stolpen.

Gæsterne fik klaret frisag, men på det opfølgende angreb fik hjemmeholdet endelig scoret. Victor Panelin-Borg fik ført pucken ind i zonen, og bag mål sendte han en baghånd i i målfeltet. Her stod Brock Beukeboom alene, og uheldigvis for canadieren ramte pucken ham og hoppede ind bag Seldrup, som var chanceløs i Frederikshavns mål.

Panelin-Borgs scoring var den eneste i anden periode, og Aalborg kunne fortjent i forhold til tid i offensive zone og puckbesiddelse gå til pause med 1-0 over ærkerivalerne, som dog ligeså vel kunne have været foran på en af deres store kontrachancer.

Frederikshavnsk Fight

Aalborg forsøgte at sætte sig på trejde periode på samme måde som i de to forgående periode, og var også mest kontrollerende. De fik kørt pucken rundt i Frederikshavns zone, men det foregik på ydersiden. De få gange de fik sendt pucken ind foran Seldrup, blev det dog farligt. Jonathan Brinkman var blandt andet tæt på, da han modtog en pasning fra bag mål. Seldrup lavede dog en glimrende og yderst vigtig redning med benskinnen.

Efter Brinkmans chance vendte spillet, og en puck blev lidt nonchalant håndteret af hjemmeholdets defensiv, og det udnyttede Nikolaj Krag Christensen til fulde. Med stor fart og  vilje sled han sig igennem to backer, og på sin friløber fik han flot udplacerede George Sørensen med baghånden til udligning.

Stor frustration for Aalborg, som få sekunder forinden havde været så tæt på en 2-0 scoring, der kunne have afgjort kampen. Istedet var kampen helt åben, og Frederikshavn fik pludselig en masse energi.

De skabte de absolut største chancer, og George Sørensen lavde nogle glimrende redninger på nogle helt åbne chancer. Blandt andet på en friløber til Mathias Mølgaard med fem minutter igen, som forsøgte at sende pucken i mellem benene på Sørensen, som havde læste den og kom ned.

Frederikshavn ville det mest, og det virkede slet ikke til, at Aalborg kom sig over scoringen.  Der var vilje og energi over hele banen, hvor gæsterne vandt stort set alle dueller. En fight, som skaffede dem et helt fortjent point, selvom at de var tæt på at miste det med få sekunder igen, da Jeppe Jul Korsgaard sendte en afslutning afsted, men Seldrup flot kom ned og afvist forsøget.

Det betød at kampen skulle afgøres i forlænger spilletid, hvor begge hold havde nogle store chancer, hvor de to målmænd i den grad viste klassen. Først Seldrup, da Spelling modtog pucken fra Kabanov, men Seldrup kom på tværs. Minuttet senere var det Sørensen, som reddet Aalborg, da en retur gav Jesper Jensen frit mål, men en mirakelredning med stokhandsken forhindrede en sejr til gæsterne.

Sørensens redning viste sig kampafgørende, da Kirill Kabanov, som eller havde spillet en kamp under sit normalt høje niveau, gav Aalborg sejren, med et resolut skud fra faceoffpletten, som Seldrup ikke kunne nå. En sejr som over hele kampen var fortjent, men Frederikshavn kunne have taget alle tre point efter en stærk tredje periode.


VIDEO: Højdepunkter fra nytårskampene Sønderjysk udligning i sidste sekund, bonuspoint til Esbjerg