Mere om kampen i PM Montage Arena

Herlev-Frederikshavn 2-4

  • Noget af et blackout fra Frederikshavn i slutningen af første periode, hvor Herlev scorede to gange på blot et par minutter. Det var Johan Skinnars og Joonas Riekkinen, der forvandlede 0-2 til 2-2 på et par skift.

  • Herlev-træner Wener havde igen toppet sine kæder tungt. Den faste førstekæde var parat, og i andenkæden var Riekkinen sammen med Blak Olsen og Lindqvist Hansen.

  • Der var højt humør i frederikshavnerbussen på vej hjem, berettede nordjydernes hjemmeside. Ingen skader og maksimumpoint.

  • Herlev trak flotte 845 tilskuere til kampen. Det virker som om, at Herlev er blevet et sted med stor ishockeysult. Stærkt.
  • Frederikshavns assisterende træner Frederik Åkesson anerkendte, at Galansky i målet var stærkt medvirkede til de tre point og roste tjekken for en stor indsats.

  • Og nordjyderne kunne også tage hjem og glæde sig over en stærk powerplay-indsats. Frederikshavn scorede iskoldt i fem mod tre i første periode.

  • Herlev er et af de hold, der har spillet tre kampe, og kan nu sunde sig frem til næste fredag, hvor Herning kommer på besøg i PM Montage Arena.

  • Ørnene fik igen mål af Johan Skinnars, der i den grad fortsætter med at ligne en nuværende – og kommende profil – i Metal Ligaen. Skinnars betegnede i øvrigt dansk ishockey som næsten Western-agtigt i et interview her på sitet tirsdag aften. Altså meget ”frem og tilbage”. Han kommer fra stram svensk taktik.  

UGENS MÅL: CARLSEN fuldender perfekt Rødovre-omstilling Kampnoter: Rundt om Esbjerg-Herning