Mere om tirsdagens kamp i VinMedKant Arena

Odense-SønderjyskE 2-1 

  • Mike Daugulis havde en stor aften i VinMedKant Arena: Først blev han kåret som sidste sæsons MVP for Odense, hvor det også blev afsløret, at han snart skal være far.

  • Derefter scorede han to mål inde "på kontoret" foran mål med sin specialitet: En styring af et skud udefra. 

  • Og til sidst kunne han lade sig hylde af publikum, der elsker den canadiske fighter med lettiske rødder. Evan Cowley tog godt nok prisen som man of the match, men den burde vel egentlig være gået til Daugulis. 

  • SønderjyskE spillede uden den langhårede mand fra Canada, Anthony Nigro. Han var savnet i de lyseblås angrebslinjer.

  • Blot 756 tilskuere dukkede op til kampen i VinMedKant Arena. Skuffende sat i forhold til Odenses flotte præstation i fredags i Rødovre. 

  • Mikkel Jensen spillede for første gang MOD et hold med rødder i Vojens. Odense-spilleren med nummer 69 har tilbragt hele karrieren i Vojens og SønderjyskE, og det russiske statistikbureau Instats noterede ham for 16:23 minutter.

  • Mest istid i kampen blev 24 minutter og 54 sekunder. Det var Odenses Cole Candella, der noterede sig det flotte tal.

  • SønderjyskE havde en kæmpe chance i fire minutters powerplay i slutfasen. Men Evan Cowley fik lige nøjagtig raget pucken ud fra stregen. 

  • Usund sæsonstart for SønderjyskE, der har scoret to mål og nul point i de to første kampe, mens Odense altså står med fire point efter samme antal kampe.

  • Det fik efter kampen flere Odense-fans til på klingende fynsk at udbryde: "Vi ligger sgu' da på andenpladsen"...Det er de ikke vant til i det fynske. 

VIDEO: Goalshow med alle mål fra tirsdagens kampe Tilfreds Herlev-træner gav cadeau til sit hold - og Seldrup