Mads Kongsbak Klyvö tager færgen til Göteborg

En af de unge frederikshavnere, der fik debut i slutningen af grundspillet, var den blot 15-årige Mads Kongsbak Klyvø, der blandt andet imponerede med en fin indsats i Odense, hvor han var i førstekæden med Christopher Frederiksen og Aleksi Halme. 

Den fysisk stærke Klyvø viste både spilforståelse og stærk kunnen i nærkampene og har også været i playoff-aktion hos Frederikshavn - dog ikke med så meget spilletid. 

Men fuglen er fløjet, skriver Kanal Frederikshavn, der kan fortælle, at Mads Kongsbak i den kommende sæson spiller for Frölunda i Sverige i den kommende sæson.

Den 15-årige frederikshavner har indgået en junior-aftale med Frölunda HC i Göteborg, hvor han også skal gå i hockeygymnasium Katrinelund.

- J18-cheftræner Sebastian Pihl fra Frölunda HC var træner på en FIK-sommercamp for tre år siden, hvor kontakten blev skabt. Jeg har løbende besøgt klubben til træninger og test siden, og jeg føler mig allerede hjemme derovre. Jeg glæder mig meget, siger Mads Kongsbak Klyvø til Kanal Frederikshavn. 

Klik på linket her for at læse om Klyvøs første oplevelser i Metal Ligaen

 


Aalborg-forward glædede sig over lukkede sluser Odense-direktør kritisk: Spillerne kunne ikke være indsatsen bekendt