En af Metal Ligaens mest markante backer siger farvel til karrieren efter uheld ved sommertræning

En af de flotte karrierer i Metal Liga-hockeyen er stoppet brat.

Herning-backen Rasmus Nielsen siger farvel til ishockeyen efter næsten 700 kampe for primært, men også for SønderjyskE.

Rasmus Nielsen skulle have været tilbage på isen om et par måneder efter genoptræningen af en skulderskade, men ved sommertræningen hos Herning Blue Fox pådrog han sig endnu en skade - denne gang i knæet - og det kostede karrieren, fortæller han til Herning Folkeblad. 

- Jeg kom til skade med mit knæ under sommertræningen i juni. Det skete ved et hop ude på boldbanen ved siden af hallen. Jeg har før haft en korsbåndsskade i det knæ, og jeg vidste godt, at det ikke var for godt. Men da vi fik det undersøgt, viste det sig, at der både var en skade på menisken, på korsbåndet og en slem bruskskade, forklarer han. 

Rasmus Nielsen stopper en karriere, der bød på mange højdepunkter ud over de 56 landskampe, som den tætte og både fysisk og spilstærke back opnåede. 

Det blev til tre danske mesterskaber og pokaltitler - alle med moderklubben Herning Blue Fox - ligesom Rasmus Nielsen blev kåret til årets rookie - eller "unge spiller" - i Metal Ligaen i sæsonen 2008/09. 

Blue Fox skriver blandt meget andet følgende i sin farvel-hyldest til Nielsen:

Gennem de mange sæsoner for Herning Blue Fox har Rasmus været med-arkitekt på 3 danske mesterskaber og 3 pokalmesterskaber og har stolt båret på C’et og A’et på brystet som tegn på hans lederskab og at han altid er gået forrest i kampen om hver en sejr.

Men nu har en skade som skrevet desværre tvunget Rasmus til at stoppe karrieren. Vi glæder os dog til, at vi kan få Rasmus en allersidste tur på isen, når han naturligvis skal hyldes behørigt for sit store og evige aftryk på ishockeyhistorien i Herning.


OPTAKT: Tre testkampe i aften VIDEO: Højdepunkter fra SønderjyskE-Esbjerg