Vestjydernes nye sportschef har allerede leveret et par spændende træk

En målmandsduo med Nicolaj Henriksen og Mathias Seldrup.

Det er slet ikke så tosset endda at hive frem som fundament på et Metal Liga-hold. 

Den nye sportschef hos Energy, Philip Larsen, har i hvert fald på det punkt gjort et fornuftigt job. 

Det er Philip Larsens første år som sportschef i hjerteklubben, og det er selvfølgelig spændende, hvad han ellers finder frem for at fylde de huller op, der stadig mangler hos Esbjerg. 

Allerede nu har han hentet Rasmus Lyø, Nicolas Werbik og Troy Lajeunesse, alle gode navne i Metal Liga-regi, og det bliver spændende at se, hvordan det går i forhold til at tage de to letter Laskovs og Bergmanis op fra Divisionsholdet. 

Omvendt er der sagt farvel til danske profiler som Lucas Andersen og Phillip Schultz, mens det stadig er uvist, om Oliver Kjær fortsætter. 

Vigtigst af alt er det, at Philip Larsen og træneduoen får pisket noget spilleglæde, humør og begejstring ind på holdet som nok skal ende med at se fornuftigt ud. Og at Esbjerg Energy kommer godt fra start og for en enkelt gangs skyld er med i kampen om Metal Final4-pladserne. Det trænger vestjyderne til. 

Det kan sagtens blive en fornuftig sæson i det vestjyske. 

 


Mikkel Rask er klar til at tage fat i endnu en sæson Sønderjyskes skattesag er afsluttet - og reglerne præciseret