Fynboerne skifter hidsigt ud på imports efter sommer

Det succesfulde grundspil i Odense blev efterfulgt af et slutspil, hvor Bulldogs noget overraskende blev slået ud af Herlev Eagles. Fynboerne spillede med ni imports i sæsonens slutfase, men nederlaget i slutspillet - og naturligvis også flere spilleres trang til at entrere større ligaer eller komme på nye eventyr - har betydet, at fynboerne kun beholder en import. 

Det er rutinerede Gunars Skvorcovs, der allerede har skrevet kontrakt med Odense. 

Målmand Stefanos Lekkas og all star-backen Igor Merezhko har fundet nye klubber i Finland og Slovakiet, men derudover bliver det altså et farvel til backerne Arturs Salijas og Brien Diffley og den sent ankomne Viktor Bemström, mens angriberne Jesper Thörnberg, Otto Nieminen, Westin Michaud også vil være at finde andetsteds i den kommende sæson.

Det bliver formentlig lidt med et vemod, at Odense-fansene tager afsked med en god del af det "ottekløver", der i lange perioder af sæsonen leverede stor underholdning til et entusiastisk fynsk publikum.

Der er allerede nye entertainere på vej ind. Den unge lettiske back Harijs Brants og canadiske Justin Hamonic er på plads som nye backer, mens angriberen Jake Elmer er offentliggjort som ny angriber hos Bulldogs. 

 


RETRO: Her er kometen Oscars første skøjter SANTERI SUISTIO skifter til Herning