5-1 over Aalborg gav et positivt skub til midtjyderne

Herning vandt med 5-1 over Aalborg fredag aften, og lettelsens suk kunne næsten høres hele vejen ud over Kvik Hockey Arena. 

Siden Metal Final4 havde midtjyderne nemlig ikke vundet en eneste kamp og krisen kradsede hos Blue Fox, der også mistede andenpladsen til SønderjyskE. 

Derfor var træner Pelle Hånberg en ekstra glad mand, da han gjorde status overfor Sport Herning

- Ingen tvivl om at det er en betydningsfuld sejr. Vi er altid glade for at vinde, men jo, den her betyder måske lidt mere end så mange andre. Men det er ikke kun i aften, jeg er glad for. Jeg synes, man kunne se det allerede tidligere på ugen til vores træninger, hvor spillerne virkelig virkede opsatte og fokuserede og viste, at de tager vores situation alvorligt, sagde han.

Herning gav debut til både målmand Thomas Lillie og den nye svenske back Alexis Binner, ligesom et par små justeringer også gav pote. 

- Det gav måske også lidt ny dynamik, at vi byttede rundt på Morten Poulsen og Mathias From i det to første kæder. Også tredje- og fjerdekæden synes jeg, leverede, og fjerdekæden fik mere spilletid, end de måske har fået i de seneste kamp. Det var over hele bredden, der blev leveret, lød det fra Herning-chefen til Sport Herning. 


RETRO: Det kører på is og skinner for Schultz GOALSHOW: Se målene fra Herning-Aalborg