- En fair aftale, siger sønderjydernes administrerende direktør

Samtlige Metal Liga-klubber arbejder for øjeblikket stenhårdt for at overleve, og enhver håndsrækning er lige nu tiltrængt.

Også for SønderjyskE, der er trængt på alle sportsparametre, eftersom sønderjyderne har fire elitesportshold i håndbold, fodbold og altså ishockey.

Nu er Haderslev Kommune trådt frem til med en lokal hjælpepakke på 55 millioner kroner, skriver dagens udgave af JydskeVestkysten. De otte af millionerne går ifølge avisen til udskydelse - ikke fritagelse - af husleje for hele 2020 for de arenaer, der lægger is og græs til Metal Liga-ishockey og Superligafodbold. 

- Det er fortrolige lejeaftaler, men vi betaler en pæn husleje. Vi kan ikke engang komme ind. Vi synes, at det er glædeligt, og det er en fair aftale, siger SønderjyskE’s administrerende direktør Klaus B. Rasmussen til JydskeVestkysten.


DIU er klar med hjælpepakke til Metal Liga-klubberne METAL LIGAENS FAN-PANEL: De gamle kampe på TV2 PLAY - om igen