Metal Liga-klubberne betaler ifølge agent Darryl Wolski mellem 15.000 og 35.000 skattefrie Euro til importspillerne

Hvordan ligger Metal Ligaen i det internationale lønhierarki. Det er altid interessant i forhold til, hvilke imports, der er mulige at hente. Agenten Darryl Wolski har på Twitter leveret et overblik over lønrammen i de europæiske ligaer, han arbejder med. Det giver et ganske interessant indblik i, hvordan ligaerne stilles overfor hinanden før sæsonen 2020/21 - også med forbehold for, at tallene kan være lavere grundet Corona-situationen. 

Det står ganske klart, at Metal Ligaen naturligvis ikke kan konkurrere med de største ligaer, men det er måske ganske overraskende, at man i Ungarn og Rumænien faktisk kan tjene lige så meget som i Danmark. I Asia Hockey League kan man også få en løn på et niveau, der er langt over det europæiske. Samtidig kan man i den tyske Oberliga, den tredjebedste række, score en kontrakt, der svarer til nederste Metal Liga-niveau. 

Helt lige med Danmark ligger Frankrigs Ligue Magnus. 

Samtidig står det med lønningerne også klart, hvorfor det er attraktivt at skifte til EBEL i Østrig, som er en lønstærk liga. 

Agenten bemærker, at der som oftest er en lejlighed, bil, flybillet, forsikring og udstyr med i kontrakterne, og at skattebilletterne i Østeuropa ofte forhandles individuelt. Her kan man formentlig - efter denne skribents viden - også få en god ordning, der nærmer sig skattefrihed i de nedennævnte beløb. 

Dagskursen på de forskellige valutaer: US Dollars 6,79 kroner - Euro 7,45 kroner - Schweizerfranc 7,08 kroner - Pund 8,38 kroner.

Rusland:
KHL: 100.000-1.2 milloner dollars
VHL: 30.000-75.000 dollars
Sverige: 
SHL: 80.000-250.000 Euro - skattefrit
Allsvenskan: 20.000-45.000 Euro - skattefrit
Tyskland: 
DEL1: 40.000-200.000 Euro - skattefrit
DEL2: 20.000-40.000 Euro - skattefrit
Oberliga: 14.000-25.000 Euro - skattefrit
Finland:
Liiga: 30.000-125.000 Euro - skattefrit
Mestis: 10.000 Euro - skattefrit
Schweiz:
NLA: 100.000-450.000 Schweizerfranc - skattefrit
NLB: 45.000-100.000 Schweizerfranc - skattefrit
Tjekkiet: 
Tjekkiet, Extraliga: 30.000-200.000 dollars
Tjekkiet, Czech1: 15.000-25.000 dollars
Slovakiet: 
Slovakiet: 25.000-70.000 Euro
Storbritannien: 
EIHL, Storbritannien: 12.000-40.000 pund
Østrig/Italien: 
EBEL: 35.000-125.000 Euro - skattefrit
ALPS: 12.000-25.000 Euro - skattefrit
Norge: 
Get-Ligaen: 20.000-45.000 Euro - skattefrit
Danmark: 
Metal Ligaen: 15.000-35.000 Euro - skattefrit (111.750-260.750 kroner)
Asien: 
Asia Hockey League: 45.000-150.000 dollars - skattefrit
Ungarn/Rumænien: 
Erste Liga: 20.000-45.000 Euro
Frankrig: 
Ligue Magnus: 15.000-35.000 Euro
Hviderusland: 
Extraliga: 15.000-40.000 Euro


Metal Ligaen går efter sæsonstart 18. september VIDEO: Christopher Frederiksen fortæller om sit skifte til Amiens