Herlev-målmanden fik fortjent hæder før den sidste semifinale i Spar Nord Arena

Herlev-målmand Lukas Horak tog tilløb til titlen tidligere på sæsonen, hvor han med marginaler "tabte til" en superstærkt spillende Julian Jakobsen fra Aalborg Pirates.

Men i marts måned, slutspilsmåneden, var tjekkiske Lukas Horak igen på spil hos ørnene, hvor han var en af de absolutte hovedpersoner, da Herlev slog Odense 4-2 i kvartfinalen. Hans storspil fortsatte ind i semifinaleserien mod Aalborg, hvor det altså ikke var nok til at vælte de regerende mestre. 

Der var flere hovedpersoner som Asperup, Jonsson og Cubars i den serie og naturligvis også flere spillere hos de øvrige kvartfinalister, der leverede varen i marts, men til syvende og sidst faldt valget altså på den stærkt spillende Horak, der i marts leverede en redningsprocent på 93.54.

I to af kampene mod Odense reddede han henholdvis 48 og 58 skud. Formidabelt. 

Der var naturligvis stort bifald til Horak, og det skal blive spændende at se, om Herlev får lov at holde på den tjekkiske målmand og "showman" til den kommende sæson. Der er formentlig interesse for Lukas Horak fra mange klubber rundt omkring i Danmark og Europa. 


SVERIGES-KAMPE I VENTE: Der er STADIG billetter? HETAG HØJDEPUNKTER: SE MÅLENE fra Esbjerg-Herning