Odense blev udsat for en regulær lavine, da holdet i går tog imod Herning hjemme i VinMedKant Arena.
Allerede inden der var gået to minutter, havde Mads Christensen og Mathias Bau sat kursen med hver sin scoring, og Herning førte sikkert med 2-0.
Bau var i kæde med Morten Poulsen og Kristian Jensen, mens Mads Christensen havde selskab af Marcus Jensen og unge Lukas Bang. Herning stillede med en ren nordamerikansk A-kæde, men det var en spiller fra fjerdekæden, der leverede det helt show, for unge Peter Eg Larsen diskede såmænd op med et hattrick.
Han scorede tre mål på lige under syv minutter i anden periode og understregede dermed sin fine sæsonstart. Dermed var kampen definitivt afgjort mod et Odense-hold, der også havde fået tilføjet Michael Eskesen på skadeslisten.
I tredje periode gjorde Kristian Jensen det til 6-0 for Herning, inden Brandon McNally fik scoret fynboernes eneste mål. Den velsmurte Herning-maskine lukkede og slukkkede ved Cam Brace i en kamp, hvor hjemmeholdet også led af mange udvisninger. Rasmus Simonsen blev sendt i bad tidligt for en charging, og det kostede på den i forvejen ramte bredde hos Odense.