Rungsted får først sin kaptajn tilbage i en eventuel finale

Rungsted skal gå rigtig langt i slutspillet, hvis holdets vigtigste aktør skal med ind på holdet igen. 

Marcus Olsson blev i den anden kvartfinalekamp mod Rødovre ramt over armen, og nu har Rungsted fået afsluttet undersøgelsesforløbet, der giver dårlige nyheder for grundspilsvinderne.

Marcus Olsson er nemlig ude i minimum fire uger, siger Rungsted-direktør Thomas Friberg til Metalligaen.dk.

- Der er konstateret et brud, som giver ham minimum fire ugers pause, lyder fra Seier Capital-kontoret og dermed bliver Olssons fravær altså foreløbig permanent. 

Tæller vi en lille måned fremad, er vi midt i finaleserien, og det er altså her, Olsson måske igen kan træde ind hos Rungsted. 

Marcus Olsson lavede 57 point i grundserien som en del af kæden med Hardt og Persson, og klassisk for Olsson var det altså en "helteaktion", der kostede ham en lang pause, da han kastede sig ned for at blokere et skud fra Rødovres Jonathan Nielsen.

Det førte til en scoring til Rungsted i sekvensen derefter, men betød altså også, at Olsson løb ud i omklædningsrummet med kæmpe smerter. 


STREAM: Rødovre Mighty Bulls-Rungsted Seier Capital OPTAKT: Rødovre Mighty Bulls-Rungsted Seier Capital