Canadieren skal lige skal lige have rusten ud af skøjterne og spiller for en DEL-kontrakt, siger han til JydskeVestkysten

Efter tre flotte sæsoner hos Löwen Frankfurt, en af de store ambitiøse klubber i DEL2 havde Matt Pistilli håbet på, at han kunne få en kontrakt i Tysklands bedste række, DEL.

Det håber han stadig på, goalgetteren fra 2015/16-sæsonen hos Esbjerg Energy, der kastede guld af sig. Men Esbjerg bliver foreløbig en mellemstation, og måske en station for resten af sæsonen, hvis parterne på en eller anden måde finder sammen. 

Det siger Matt Pistilli i et interview med JydskeVestkysten i dag.

- Jeg havde en god tid i Frankfurt, og tilhængerne var kede af, at jeg rejste, men klubben ville noget andet, og jeg kunne heller ikke være blevet, fordi jeg ikke brød mig om den måde, klubbens nye ledelse kørte tingene på. Nu er jeg i Esbjerg, og det er det, jeg fokuserer på. Ja, jeg er åben for tilbud fra Tyskland, men lige nu tænker jeg kun på at spille for Esbjerg Energy igen, siger han til avisen. 

- Man skal selvfølgelig også kunne se på isen, at jeg er blevet ældre og mere erfaren. Jeg har trænet med gutterne en enkelt gang, og jeg er virkelig imponeret over niveauet, der er nogle gode, unge spillere, og så er udlændingene af høj kvalitet. Det kan kun blive godt, siger Matthew Pistilli, der dog erklærer, at man ikke skal forvente mirakler af ham i aften i Midtjylland.

- Jeg vil bidrage med det, jeg kan, men er selvfølgelig ikke på toppen lige nu, siger han til JydskeVestkysten. 

 


OPTAKT: Herlev Eagles-Frhavn White Hawks Esbjerg-reserver siger farvel til 1. division, men goddag til U20-rækken