Christopher Frederiksen blev i stedet matchvinder for Frederikshavn

Rungsted Seier Capitals nye træner Roy Johansen spillede højt spil i sin første hjemmekamp i Danmark... og tabte!

En powerplaymulighed i overtiden af opgøret mellem Rungsted og Frederikshavn foranledigede den nytiltrådte norske træner til at trække målmanden ud og satse hårdt på et 5-mod-3 powerplay, men satsningen tog kun få sekunder, så kunne gæsternes Christopher Frederiksen sende pucken i det tomme bur i den modsatte ende af isen til en 3-2 sejr til nordjyderne.

Metal Ligaens to formsvageste hold havde inden da givet hinanden en jævnbyrdig kamp, hvor Rungsted to gange var foran.

Gustav Green og Magnus Carlsen lavede hver sin fighterkasse for hjemmeholdet i første periode, afbrudt undervejs af en udligning fra Thomas Søndergaard midt i perioden.

I anden periode udlignede Christopher Frederiksen til 2-2, da han opsnappede en fejlpasning fra Marcus Olsson midt i en Whitehawks-udskiftning.

Frederiksen afslørede efter kampen, at han egentlig stod og småsov, og var i tvivl om han skulle på is, men da han først fik indtaget det glatte underlag, så var han sikkerheden selv foran Rungsted-keeperen David Grubak.

De 2-2 holdt tredje periode igennem trods et powerplay hver vej i slutfasen, så overtiden blev en kendsgerning.

Her fik Rungsted en fremragende mulighed, da Frederikshavn oversatsede i en udskiftning, og havde for mange folk på isen en ganske kort bemærkning for længe.

4-mod-3 er en stor chance i ishockey, men Roy Johansens satsning tog kun 35 sekunder, så havde Frederikshavn scoret. De var ellers eneste hold i ligaen, der ikke endnu havde scoret i boxplay i denne sæson. Men det har de så nu!


HETAG UGENS HOLD - se hvem der er med denne gang OPTAKT: Rungsted Seier Capital-Frederikshavn White Hawks