Hvem bliver Pekka Tirkkonens afløser i det midtjyske?

Herning Blue Fox præsenterer sin nye cheftræner på et åbent pressemøde på onsdag. 

Det skriver midtjyderne på sin hjemmeside. 

Det er en afløser for træner Pekka Tirkkonen, der skal findes og spekulationerne har allerede været mange, siden Blue Fox tog officielt afsked med den respekterede finne, der sikrede midtjyderne en Metal Cup-titel i sidste sæson og en sølvmedalje i kampen om DM i indeværende sæson. 

På onsdag er den nye coach på plads i Pagh Loungen i Kvik Hockey Arena, hvor han præsenteres. 

Pressemødet - skriver Herning Blue Fox - afvikles i samarbejde med Blue Fox' officielle mediepartner Mediehuset Herning Folkblad, hvor alle interesserede er velkommen til at komme. Så har du lyst til at kigge forbi, og lære mere om den nye træner, så er det i Pagh Loungen, hvor pressemødet afvikles kl. 19.00 (dørene åbner kl. 18.30).

Mediehuset har sportens Chefredaktør Jørn Just Kristensen afsted til at stille de skarpe spørgsmål, og så kommer der også lidt tanker og kommentarer omkring holdets nye dirigent samt fremtidsudsigterne fra den sportslige ledelse, Blue Fox Support og selvfølgelig også Blue Fox spillerne - både det nye og gamle rævekuld.

Alle interesserede er altså som sagt meget velkommen til at kigge forbi pressemødet, og skulle du være forhindret i at være fysisk til stede, så kan du også følge offentliggørelsen på Mediehuset Herning Folkeblads Live Blog på herningfolkeblad.dk


NY SVENSK BACK til Frederikshavn: Pontus Englund er klar for White Hawks Oliver Green på kontrakt i Rungsted Seier Capital