Kampstart 19:30 i Gigantium Isarena

Så er der endelig hockeyfest i Gigantium Isarena igen. 

Det er næsten en tradition, at Odense kommer forbi til sæsonpremieren i Aalborg, og i aften sker det såmænd igen.

Kampen kan ses både i arenaen og på TV2 PLAY, der er klar fra 19:25. 

Det bliver med et Aalborg-hold, der leverede et markant testresultat i Tyskland med 8-2 over Frankfurt (DEL2), inden det blev til 3-2 over Esbjerg i den sidste testkamp for en uge siden.

Siden har Garth Murray forberedt sit på papiret stærke mandskab til sæsonstart, og mest spændende bliver det naturligvis at se Patrick Bjorkstrand i aktion for hjemmeholdet. Det er 10 år siden, han sidst har begået sig i dansk ishockey.

Fra Fyn kommer et Odense-hold, der er revitaliseret efter nogle småkaotiske sæsoner, hvor tilfældighederne har styret begivenhederne. Nu synes der at være kommet mere struktur over Bulldogs, der satser hårdt på at komme langt bedre fra start end i de seneste sæsoner, hvor løbet allerede har været kørt i efteråret.

Nu er finsk-nordamerikansk blod, der skal udgøre en rygrad på Odense-holdet sammen med Ales Sova og stærke danske arbejdsmænd.  

Forvent derfor et Odense-hold, der er stærkt koncentreret og viljefast her i begyndelsen af sæsonen.

Hold øje med: Får Thomas Spelling en god indsprøjtning af Patrick Bjorkstrand? Er Mark Auk for offensiv i Metal Liga-regi eller har Odense en stærk offensiv back, der også kan tage ansvar i defensiven?

Skader/karantæner: Der meldes ikke om problemer i Aalborg. Odense har tjekkiske Radek Cip ude, mens Martin Larsen hænger med en karantæne fra sidste sæson. Marcus Pedersen er ude af truppen for øjeblikket, mens Christopher Kamph sidder ude med en brækket hånd. 

Det forventer vi: Det bliver en tæt kamp. Aalborg bliver formentlig båret frem af publikum mod et tæt Odense-hold, der vil forsvare med rem og seler og forsøge at slå kontra. 

De indbyrdes kampe: Sidste sæson vandt Aalborg 4-3 efter overtid i premieren og endte med at tage 17 af 18 mulige point.

Statistikken: Aalborg har sagt farvel til topscoreren i form af Josh MacDonald, og også de pointstærke backer Lefebvre og Bergholt har sagt. Hos Odense må man forvente sig mere end et sæsonmål af Sebastian Ehlers. 


Rødovre Mighty Bulls har valgt ny kaptajn CHL: Ventet nederlag til SønderjyskE i Tyskland