Kampstart 15:00 i Granly Hockey Arena

Det er altid højdramatisk, når et hold spiller for at blive i serien, og det er netop, hvad Esbjerg Energy gør i eftermiddag, hvor det gælder kamp seks i serien mod Aalborg Pirates.

Energy må automatisk gå ind som favorit på grund af statistikkerne, for den helt simple beregning siger, at begge hold har vundet samtlige hjemmekampe i serien, ligesom vestjyderne - hvis man tager grundserien med - endnu ikke har tabt mod Aalborg i Esbjerg i denne sæson. 

Så der må være selvtillid nok i Esbjerg på den baggrund før eftermiddagens kamp.

Senest vandt vestjyderne med sikre 8-4 i Granly Hockey Arena med de syv mål i anden periode, som var ganske utrolige, og det sker næppe igen. Hvad der til gengæld sker er med sikkerhed, at Esbjerg vil kaste al sin fysik ind i kampen  lige fra start og igen, som i de øvrige kampe i Granly Hockey Arena i i sæsonen, vil forsøge at presse og stresse Pirates-spillerne ved enhver lejlighed.

Har Esbjerg-spillerne kræfter til det? I pausen i fredagens kamp talte træner Jason Jaspers om, at Energy begynder løbe tør for spillere, så de manglende folk er i hvert fald et tema i Esbjerg-trænerens hoved. Omvendt er det ofte set, at et hold får uanede mængder af kræfter i et slutspil. 

Spændende i øvrigt, om det bliver Søgaard eller Lillie, der står i eftermiddag. Får rutinerede Lillie chancen igen i den her afgørende kamp. I den seneste DM-finale i 2019 viste Thomas Lillie for Rungsted, at han er i stand til at lukke totalt af i en afgørende kamp. Lad os se, hvad Jaspers vælger.

Hos Aalborg gav et "line shuffle" fra Murray et fornuftigt resultat fredag aften og som kampen skred frem, var sejren til Pirates ganske sikker. Målet kort før tid i første periode til 3-2 lignede den afgørende aktion i kampen. 

- Igen så vi halvsløje ud i starten. Jeg ved ikke, om folk ikke havde forstået, at det var kamp fem, men også ros til Esbjerg. De kom ud som lyn og torden. De fangede os i starten. Vi har en større bredde, og det viste vi også som kampen skred frem, sagde Aalborg-kaptajn Julian Jakobsen til Nordjyske efter kampen. 

Skader/karantæner: Esbjergs Jordan Smotherman afsoner sin sidste karantænedag, og Energy må også undvære Charles Corcoran, der er rejst hjem over Atlanten. Desuden spillede Cam Knight ikke i fredags. Hos Aalborg udgik Tobias Ladehoff sent i kampen. Spørgsmålet er, om han er klar til i eftermiddag.

Det forventer vi: At Esbjerg kommer lige så skarpt ud som vestjyderne plejer. Det gælder om at brænde krudt af for Esbjerg og forsøge at sidde på kampen fra start. Det er Aalborgs første og vigtigste mission at komme spillemæssigt godt ind i det første kvarter i kampen, og helt korrekt analyse af Julian Jakobsen: Som kampen skrider frem kan Aalborgs bredde sagtens blive afgørende. 

Hold øje med: Esbjerg har kun en håndfuld imports tilbage, og det er i dag, man virkelig skal se Brady Shaw levere varen fra grundspillet. Nu er det crunch time for topscoreren fra den regulære sæson. Hos Aalborg spillede Julian Jakobsen en god kamp fredag og hans "nye" samarbejde med Spelling, skal Esbjerg nok holde øje med.

Historikken: Vi tæller opgør mellem de to hold i indeværende sæson, og det er nu 13. gang de to hold mødes. Esbjerg fører stadig 9-3 samlet, inklusive overtid og straffeafgørelser, og måske skal vi have den tredje overtidskamp for sæsonen i aften. Hvem ved?

Statistikken: Shawn O'Donnell var med 22:30 minutter den spiller med mest istid hos Esbjerg fredag aften. Han er blevet en bærende spiller for vestjyderne. Hos Aalborg brugte Josh MacDonald sine 18:35 minutter på at lave mål og to assister. Et glimrende udbytte. 


FØRSTE finale spilles på fredag 19:30, søndag allerede klokken 12 RETRO: Kritik? Jovist. Selvfølgelig kan bølgerne gå højt