Kampstart 19:00 i Spar Nord Arena

Herlev Eagles kom glimrende ud af den seneste periode af kampe før Metal Cup-pausen, men er trods alt ikke helt sikre på slutspilspladsen endnu.

Ørnene kan dog glæde sig over, at der er syv point op til Rungsted og otte point ned til Rødovre og Frederikshavn og dermed kan Herlev-spillerne med rette påstå, at de kigger mere op end ned.

I aften gælder det matchen mod Herning, som kommer "halv-såret" ud fra Metal Final4, hvor det blev til et nederlag i semifinalen mod SønderjyskE efter en ikke alt for god indsats.

- Selvfølgelig er det skuffende, at vi ikke kom i finalen og ikke kan vinde pokalen. Nu er vi ude her, og vi er færdige med Continental Cup. Nu er fokus på træningen og at komme bedst muligt ind til slutspillet. Vi skal have selvtilliden tilbage på holdet, sagde Herning-træner Pelle Hånberg til Sport Herning efter kampen. 

Det forventer vi: To mandskaber, der kommer til at stå kompakt og disciplineret på isen. Det kunne sagtens ligne en målfattig og meget tæt kamp i Herlev.

Metalligaen.tv: Har Jannik Sønderby på plads til kampen i Spar Nord Arena.

Hold øje med: Herlev har en del folk, der kan afgøre og "låse kampen op". I dag er det en mand som Joseph Jonsson, der virkelig skal vise sin klasse. Det samme gælder for Herning "dåseåbner" Mathias From, der er den farligste individualist hos Herning.

Historikken: Herlev vandt det første opgør med 3-2 (overtid), mens Herning vandt 3-2 hjemme i den anden kamp. De to seneste opgør har Herning vundet 5-2 og 5-0.

Statistikken: Herlev ligger fornuftigt til på formen med 9 point i de seneste fem kampe, mens Herning kun har fem point i de seneste fem matcher. 

Skader/karantæner: Herlev med Niclas Heinerö ude på det seneste. Herning skadesliste ved Final4 talte Patrick Madsen, Pontus Englund og Simon Schleicher. 


Marius Kring Andersen retur til Herlev OPTAKT: SønderjyskE-Frederikshavn White Hawks