Kampstart 19:00 i Kvik Hockey Arena

Herning Blue Fox skal overkomme nederlaget i Vojens for nylig, hvor hjemmeholdet altså formåede at vende 1-3 til 4-3 og dermed kom Herning tomhændet hjem fra det sønderjyske.

Herlev kom omvendt godt fra hjemmekampen mod Aalborg søndag eftermiddag, så derfor har vi altså et virkeligt nøgleopgør i aften i det midtjyske.

- Fem point i fire kampe er ikke tilfredsstillende eller nok, hvis vi vil spille med i Final4. Der har været masser af kvalitet i vores spil i de første fire kampe, hvor vi har ført både ude mod Rungsted og SønderjyskE, men vi skal lukke kampene, og det kræver, at vi spiller fokuseret og holder vores koncept i hele kampen, siger Daniel Nyegaard, Hernings Vice Sports Manager, til klubbens hjemmeside før kampen. 

For Herlevs vedkommende gælder det om at holde den gode defensive linje, som holdet praktiserede mod Aalborg for nylig.

Nok stod Lukas Horak godt, men det er altså sin sag at holde Pirates nede på en scoring i 65 minutter.

Og Herlev er det eneste hold, der har slået de danske mestre hidtil i sæsonen.

Hold øje med: Herlevs målmand Lukas Horak stod formidabelt mod Aalborg og bliver også en nøglespiller i aften. Han skal op mod Kevin Tansey, der scorede tre gange i Vojens og allerede er oppe på fem mål for sæsonen. 

Det forventer vi: At Herning kommer hamrende ud af starthullerne i forsøget på at presse Herlev i bund. Desto længere Herlev kan holde skansen, desto mere nervøse kan Herning-spillerne i forhold til den slutfase, der røg både mod Rungsted og SønderjyskE. 

Skader/karantæner: Herning har ifølge egen hjemmeside Joachim Linnet tilbage, mens både Lukas Lundvald og Petter Hansson sidder over. Daniel Baastrup-Andersen har været ude for Herlev i de seneste kampe. 

Statistikken: Kevin Tansey er gået helt "bazonga" med mål i de første kampe. Fem mål i fire kampe er usædvanligt for en back, selv om Tansey tidligere i karrieren har vist sig offensivt. Herlev har igen Matthias Asperup (7 point) og Joseph Jonsson (6 point) med fremme i pointligaen. 

Historikken: Sidste sæson havde Herning rigtig godt fat i Herlev Eagles og tog 16 point af 18 mulige.


Herning sejrede sikkert 6-2 over Herlev Skuffet Rungsted-direktør afstår fra at anke