Kampstart 19:30 i Spar Nord Arena

Der er matchbold til Aalborg denne aften i Odense, hvor de to hold mødes igen efter et slag i går, der knapt kan kaldes et slag.

For i 50 minutter i går var hjemmeholdet overlegent og endte altså med at vinde med sikre 6-0 over et Odense-hold, der så meget slidt ud.

Fynboerne kreerede knapt en åben målchance i løbet af de 60 minutter i Sparekassen Danmark Isarena søndag eftermiddag.

- Vi har brug for, at alle kører for fulde cylindre, men 70 procent af holdet spillede ikke en god kamp. Vi glemte vores struktur og vores disciplin, og så kan du tabe, når du møder et så godt hold som Aalborg.

- Jeg har en god gruppe mennesker, og de er alle sammen skuffede. Hvad jeg sagde til dem i omklædningsrummet, bliver i omklædningsrummet. Men de er mænd, og jeg forventer, at vi viser og giver alt, vi har, sagde Odense-træner Paul Thompson til Fyens.dk efter kampen. 

Så forvent et Odense-hold, der er helt anderledes på stikkerne i aften, selv om 0-3 nede i kampe praktisk talt er umuligt at vende. Alle statistikker taler imod, ingen danske hold har gjort endnu. 

Skal Odense være det første hold til at gøre det, så skal den første sejr i sæsonen over Aalborg altså hives hjem i aften. Otte gange på stribe har Pirates altså besejret Bulldogs i denne sæson.

Både Nikolaj Carstensen (Aalborgpirates.tv) og Patrick Bjorkstrand (TV2 Play) betonede, at det gælder om at gå ydmygt til værks trods storsejren. 

Det forventer vi: Et "desperat" Odense-mandskab, der kommer til at kaste alle kroppe og alting frem fra start for at presse Aalborg til det yderste. Er gæsterne koldblodige nok, får Odense problemer med Aalborgs hurtige omstillinger.

Hold øje med: Der skal noget til fra topspillerne hos Odense i aften. Topi Piipponen så vi ikke meget til i går. Er finnen kørende i dag. Hos Aalborg er der masser at strenge at spille på. Odense havde store problemer med kæden med Ladehoff og Højbjerg-tvillingerne i går. 

Skader/karantæner: Aalborg var uden Charlie Curti og Dylan Steman i går, hvor Odense måtte undvære Rasmus Simonsen. 

Statistikken: Læg mærke til, at George Sørensen har lukket under et mål ind pr. kamp i slutspillet, og selv om Odense ikke har været supergiftige i de to sidste kampe, så tager Sørensen altså, hvad der kommer. I går 19 skud. 

 


1 spilledags karantæne til Mathias Mølgaard, Odense Bulldogs OPTAKT: Rungsted Seier Capital-Esbjerg Energy