Odense har haft en hel uge uden kamp siden 2-5-nederlaget i Rungsted, hvor Emil Zetterquist blev taget ud efter hjemmeholdets femte scoring. Kampen var et lavpunkt i Odenses hidtil meget svingende sæson.
Karri Forsblom fik dog scoret sit første mål for fynboerne, der stadig famler lidt efter konceptet, kæderne og der mangler ikke mindst mål og point fra en række profiler, der endnu ikke helt har leveret varen.
Vi kalder her på folk som Ross McDougall og Dawson Tritt.
Rødovre kommer med tre nederlag i træk og spillede senest mandag, hvor holdet førte 2-0 mod Esbjerg, men tabte 2-5. Kampen skiftede karakter efter en fight mellem Lasse Carlsen og Mikkel Rask Nielsen, der begge blev sendt i bad. Rødovre mistede desuden Jesse Vuorela i anden periode og måtte afslutte med en stærkt reduceret backbesætning.
Fredag får Odense mulighed for at udnytte den længere forberedelse, mens Rødovre skal forsøge at få vendt sin negative stime.
Begge hold har hidsigt brug for point, hvis det skal blive til en plads i Metal Final4.
Skader/karantæner: Sebastian Maddock og Jonathan Brinkman er ude for Odense for Rødovre manglede Niclas Krarup og Mikkel Molge manglede senest. Jesse Vuorela udgik mod Esbjerg, og hans status er uafklaret.
Det forventer vi: Et motiveret Odense-mandskab, der vil forsøge at lægge pres på gæsterne fra start. Hjemmeholdet er favorit.
Hold øje med: Mathieu Caron er i den grad den vigtigste mand hos Rødovre lige nu, og han skal vise sig frem igen i aften. Hos Odense har Maxim Trepanier fået en tilforladelig sæsonstart, selv om det er gået lidt op og ned for den tidligere Herlev-spiller.
Historikken: Det er første gang de to hold mødes i denne sæson. Sidste sæson bød det kun på hjemmesejre i samtlige seks opgør mellem de to mandskaber.
Kampstart: Se kampen fra kl. 18.55 på DirekteSport
Kommentator: Jannik Sønderby