Kampstart 19:30 i Heatsave Arena

Hjemmeholdet går ind til dobbeltopgøret med udfordringer på backsiden. Jacob Gammelgaard har fået to spilledages karantæne efter sin cross-checking mod Aalborg og må derfor sidde over både fredag og lørdag. Samtidig har Anton Als manglet i de seneste kampe. 

Herlev kommer fra mandagens 1-3-nederlag i Vojens, men kunne glæde sig over, at Marius Kring var tilbage i opstillingen. Til gengæld manglede Gustav Green, som udgik efter en tackling mod Rødovre i kampen forinden. Holdene mødes for første gang i denne sæsons Metal Liga, og med endnu et opgør allerede lørdag kan den smalle backbesætning få ekstra betydning for Rungsted.

Det har ikke været en dans på roser for nogle af holdene i denne sæson, men ikke desto mindre kan de to "seks-points-kampe" være en vej til Metal Final4, for fuldt udbytte i løbet af weekenden kan rykke rigtig meget.

Det forventer vi: Derfor må det blive to meget motiverede mandskaber, der løber på isen i aften - og i morgen - i håbet om at hente de vigtige point. Det kan sagtens blive to meget tætte opgør.

Hold øje med: Joseph Jonsson i topform kan være en afgørende faktor for Herlev. Det samme kan Filip Karlsson fra Rungsted i en konstellation, hvor der er rigtig mange svenskere på isen. 

Skader/karantæner: Anton Als manglede senest hos Rungsted, hvor Jacob Gammelgaard afsoner første af to spilledages karantæne 
Gustav Green manglede senest efter at være udgået mod Rødovre, og han skulle nu være ude i længere tid. 

Statistikken: 

Kampstart: Se kampen fra kl. 19.25 på DirekteSport

Kommentator: Henrik Bauch


OPTAKT: Esbjerg Energy-Sønderjyske GUSTAV GREEN ude i længere tid for Herlev