Kampstart 19:30 i Bitcoin Arena - 19:00 på TV2 Sport

Se det her kunne godt gå hen at blive en interessant match.

Rungsted sendte gode signaler tirsdag aften mod Herlev, hvor det i en tæt og ganske solid kamp endte med en 3-2’er til de forsvarende mestre. Det bedste ved den kamp for Rungsted var, at de i forhold til kampen mod Odense lykkedes at holde scoren nede hos modstanderen.

Det ligner den største udfordring for Erik Hjalmarsson og co., der har et hold og spillertyper, der gerne vil fremad og det helst hele tiden. Derfor kan den nylige kontrakt med Martin Larsen slet ikke undervurderes, for selv om Larsen i Odense-trøjen også gerne vovede sig frem, er han ikke nogen Hanna eller Raskob, der begge gerne vil helt op i kernen af modstanderens forsvar.

Martin Larsen er hentet til at levere defensiv stabilitet og stor fysik og han viste gode tegn mod Herlev, men er det nok mod et veloplagt SønderjyskE-mandskab, der har banket Esbjerg, Odense og Herning på stribe med en samlet score på 12-3?

Man får ikke sværere modstander pt. I Metal Ligaen, og det skal blive spændende at se, hvordan Rungsted holder fast i de omstillingsstærke gæster, der også er i stand til at sætte sig fast i modstanderens zone.

HUSK: TV2 SPORT sender kampen med transmissionsstart klokken 19. 

Det forventer vi: Rungsted angriber fra start mod et SønderjyskE-hold, der er svag favorit, selv på udebane. Det/de første mål kunne være en afgørende faktor i kampen, fordi det vil definere hvorvidt Rungsted kommer i trit eller om SønderjyskE kan spille på omstillinger og powerplay-muligheder.

Hold øje med: De gode mænd, Persson og Olsson, må være klar på at vise, at de både er kontinuitetens og fremtidens folk i Rungsted. Sammen med Rosenthal kommer de til at udgøre den rutinerede stamme på det nordsjællandske hold i de kommende sæsoner og er i aften oppe mod en anden brandvarm, rutineret fyr i form af Patrick Galbraith, der ikke har ladet sig passere i 120 minutter.

Historikken: SønderjyskE snuppede den første i sæsonen i Rungsted, mestrene vandt de to næste, men i de seneste to kampe har SønderjyskE vundet 5-2 og 6-2 og fører bemærkelsesværdigt 2-0 i kampe i Bitcoin Arena, samlet 10-4 i mål.

Statistikken: De to hold næsten lige over de sidste fem kampe (11-10 i Rungsted-favør), mens sønderjyderne står med 23-14, hvis vi ruller tilbage over de seneste 10 kampe.

Skader/karantæner: Ny mand hos Rungsted i form af Martin Larsen, der dog manglede Mikkel Persson, Lucas Andersen og Anders Poulsen, mens SønderjyskE manglede Daniel Kønig Hansen og Christian Silfver mod Herning for nylig. 


OPTAKT: Herning Blue Fox-Esbjerg Energy OPTAKT: Frederikshavn White Hawks-Herlev Eagles