Store koncerter kommer til at omgive kampene mod SønderjyskE og Frederikshavn

Aalborg Pirates plejer at have fulde huse til kampene mellem jul og nytår, og specielt de traditionelle kampe mellem Aalborg og Frederikshavn plejer at trække folk til Sparekassen Danmark Isarena. 

I denne sæson forsøger Aalborg at gøre både kampen 27.12 (SønderjysKE) og 29.12 (Frederikshavn) endnu mere attraktive med fadølsfester og koncerter.

- Setuppet med at koble en ishockeykamp og koncert sammen, er noget vi har gjort til Metal FINAL4 et par gange, og med stor succes for . Sidste år, var det oplagt også at koble det lag på nytårskampen, udtaler Thomas Simonsen, Billet og Marketingsansvarlig hos Aalborg Pirates, til klubbens hjemmeside. 

DJ Aligator kommer på besøg 27.12 op til kampen mod SønderjyskE, mens det er Diskofil, der underholder op til frederikshavner-kampen. 

- Sidste år, var på mange måder et rekordår for nytårskampen, både på omsætning, antallet af liter solgte øl og sponsoraftaler til vores 1. krones sponsor-koncept, siger direktør for Pirates, Lars Laursen.

- I julen er der er i mange lande i europa og ikke mindst USA, en stor tradition for at man går til eller ser sport på tv, mens man fordøjer julemaden og venter på nytårsaften. Med en indlagt hviledag, er der her rig mulighed for at man kan give den fuld gas til begge kampe, siger han.

- Vi er meget utroligt glade for at at kunne udbygge og i det hele taget afholde så store kampe på den her måde, i de faciliteter som vi har her i huset, slutter Lars Laursen


Hånberg hylder herningensisk defensiv GOALSHOW: Se målene fra Frederikshavn-Rungsted