Den kommende Rødovre-træner fortæller gode anekdoter i Metalligaen.dk's podcast

Det var i Finland i 2003 og Thor Dresler havde misset de første VM-kampe på grund af sygdom. Men i mellemrunden stødte Danmark ind i Sverige og en ung udgave af Dresler befandt sig pludselig på isen i en verden, han slet ikke forestillet sig.

- Så møder vi Sverige, og vi står klar til faceoff i Helsinki, hvor vi møder Sverige. Der står Mikael Renberg på den ene wing og Peter Forsberg på den anden. Mats Sundin tager faceoff'en. Der når man altså lige at tænke: "Hvad laver jeg her?", fortæller Thor Dresler i Metalligaen.dk's podcast "Dump and Chase".

- Jeg tror kun, vi rørte pucken til opvarmningen i den kamp. Sverige vandt 7-1, og jeg husker en episode, hvor (Thomas) Johnsen render rundt i egen zone og tror, han har Mats Sundin. I næste sekund vender Sundin sig om og klapper den op i hjørnet. Hirsch i målet skældte ikke engang ud. Han grinede bare af situationen, siger Thor Dresler. 

Hør mange flere fine Dresler-anekdoter her i podcasten, hvor vi også kommer ind på mange andre emner: Var Thor Dresler en god dommer? Hvad kan man lære af Mark Pederson? Hvordan er esbjergensere skruet sammen? Hvorfor endte Kodie Curran med at blive SÅ god? Hvilke forventninger har Thor Dresler til det kommende job i Rødovre?



DE GAMLE ÅRBØGER: Klubber der kunne have været: Varde IK Mathias Bau: Krisen bremsede Tysklands-eventyr, Herning var godt alternativ