Pelle Hånberg har givet chancen til en ny trio, hvoraf de to er markant unge

Frederikshavn White Hawks har i den seneste tid døjet med skader og har senest også sparet et par spillere til det kommende slutspil.

Det har fået træner Pelle Hånberg til at benytte en trio af purunge spillere i kampene mod Herlev og Odense. Allerede i Herlev var 15-årige Mads Klyvø i aktion som Sport Vendsyssel bemærkede, og i går i Odense gjorde den solidt byggede Klyvø sig fremragende bemærket i kæden med Aleksi Halme og Christopher Frederiksen.

Eneste minus var, at han brændte en friløber på Stefanos Lekkas i anden periode. Men ellers faldt han kun igennem positivt. Men der var mere ungt på holdkortet i Frederikshavn.

17-årige Johannes Borup fik 9:57 minutter på isen, mens den blot 14-årige! Martinus Schioldan spillede 10:53 minutter. Begge sidstnævnte debuterede for Frederikshavn, der altså stille og roligt er på vej med næste generation.

Vel at mærke, hvis de unge talentfulde ikke flyver over "på den anden side" og drøner til Sverige. Spændende om der bliver brug for den unge trio i de kommende kampe i slutspillet.

Umiddelbart ligner i hvert fald Mads Klyvø en mand, der godt kan gøre sig til i White Hawks' fire kæder.


OPTAKT: Esbjerg Energy-Aalborg Pirates Odense i backproblemer før slutspillet - Salija ikke klar før eventuel semi