Den rutinerede back fortsætter i Midtjylland, og det glæder de sig over i Herning

Rasmus Nielsen er på plads i Herning - også for de kommende to sæsoner. Det skriver Blue Fox i dag på klubbens hjemmeside, hvor midtjyderne meddeler, at man har forlænget kontrakten med den solide back.

Sportschef i Herning, Martin Struzinski, siger følgende om de to år med Nielsen. 

- Rasmus Nielsen og jeg har længe snakket om at få styr på forlængelsen. Rasmus er en rigtig klubmand, og Herning har været hans prioritet hele vejen igennem, ligesom Rasmus også hele tiden har været en vital defensiv spiller for os at sikre.

- Med signaturen får vi fastholdelsen af en kulturbærer, der i den seneste lange tid har båret C’et på brystet, som et synligt bevis på hvad han står for. Rasmus Nielsen er altid fit og veltrænet og indeholder som spiller alt det, vi gerne vil have den nye generation til at tage ved lære af”.

645 kampe har Rasmus Nielsen allerede spillet i den danske liga, og heraf altså over 500 af dem i barndomsklubben Herning. Med sig i bagagen har han også samlet 56 A-landsholdskampe, en plads på All Star holdet i 2011-12 sæsonen, kåring som årets rookie i ligaen sæson 2008-09 og ikke mindst 3 danske mesterskaber.


RETRO: Anno 1999 – et år man ikke glemmer lige med det samme STREAM: Se kampen mellem Herning og Frederikshavn