En nordjysk finale om DM-guldet i år?
Ja, det tror jeg.
Aalborg Pirates var min guldfavorit inden sæsonstarten. I dag vil jeg kalde Pirates storfavoritter.
Af de seks hold med potentiale til at stå i en DM-finale – fem jyske og de forsvarende mestre fra Rungsted - har Pirates skilt sig markant ud med klasse hele vejen fra målmand til fjerdekædens venstre wing.
Skrider de i svinget, vil det være en endnu større blamage end i wild west-finalen i 2004, hvor de dummede sig i Esbjerg.
Men nu er det ikke Aalborg Pirates, jeg vil fokusere på i denne RETRO. Det er deres nordenfjords ærkerivaler, Frederikshavn White Hawks.
Samtidig med mit guldtip i B.T. på Metal Ligaens premieredag 6. september 2019 skrev jeg:
”Det vil ikke undre mig, hvis vi får en finale mellem piraterne og høgene.”
Denne profeti er godt fire måneder senere stadig mit bedste bud på en finale.
Skulle et tredje hold blande sig, må det blive Herning Blue Fox. De har rejst sig efter et skrækkeligt efterår. Den legendariske Blue Fox-vilje?
Nu går vi tilbage i tiden. Helt præcis til sæsonen 1988/89.
32. gang, der blev spillet om DM-guldet, vandt Frederikshavn sin første titel. Vendelboerne er en ”late bloomer”. De var længe undervejs. De blomstrede sent.
Finalemodstanderne var AaB Ishockey. Dem man allerhelst vil slå. Det gjorde det kun endnu sjovere.
Frederikshavn gik amok i jubel og festede i flere dage.
Inden sejren over storebror havde de kun været i medaljerne en enkelt gang. Tre år forinden vandt de bronze efter Rødovre og Esbjerg.
I dag er det ret almindeligt, at White Hawks-spillerne får hængt noget om halsen.
I de seneste ni sæsoner har de vundet to sølv- og fem bronzemedaljer. Syv styk. Så mange medaljer har ingen anden vundet i den periode. Tættest på er SønderjyskE med seks medaljer (3-1-2). Men det er en anden historie.
Træneren bag høgenes første titel var Jiri Justra. Og da vendelboerne gjorde det igen elleve år senere, var det også den tjekkiske coach, der stod bag.
I Frederikshavn glemmer de sent Ilya Dubkovs scoring til 7-6 blot 13 sekunder før overtidens udløb i en kogende atmosfære i den femte og afgørende finalekamp mod Herning Blue Fox.
I de ti sæsoner fordelt over tre perioder, Jiri Justra var cheftræner oppe nordpå, var han også med til at vinde en sølv- og en bronzemedalje samt en pokaltitel. Han satte Frederikshavn på hockeyens landkort.
I 2016 vendte han hjem til Tjekkiet. Men det var ikke kun i sin hjertesport, han satte sig spor. Hans barnebarn, Lucas Justra Bjerregaard, er en af Danmarks bedste golfspillere med to sejre på European Tour.
Engang sagde Jiri til mig: ”Jeg havde en drøm om, at Lucas skulle blive ishockeyspiller. Han var som dreng med til flere træningssamlinger, og jeg købte udstyr til ham flere gange. Jeg tror, han kunne være blevet en god ishockeyspiller. Men det var golf, der trak. Jeg er stolt af hans resultater.”
Med et stort smil tilføjede han: ”Han var mine gener”.
”Danmarks bedste coach” kaldte jeg Jiri den aften, de nordenfjords helte triumferede i Samsøgade i Aalborg med en 2-0 sejr på mål af den tjekkiske back Zdenek Venera og Esben Nedermark og endelig smagte guld. I den første kamp i bedst af tre-serien vandt de 5-3.
På guldholdet var også klassespillere som målmanden Kim Bisgaard, backen Benny ”Bomstærk” Pedersen og forwards John Bording og Jørn Ole Bertelsen. De tre sidstnævnte kom på B.T.s danske All Star-team.
Jiri Justra var universitetsuddannet med ishockey som speciale. En coach af den klassiske tjekkoslovakiske hockeyskole med vægten på en disciplineret og stærk defensiv.