Aalborgs sportschef har de fornuftigt efter omstændighederne, men er på sidelinjen i et stykke tid
Aalborg-sportschef Ronny Larsen er sat ud af spillet i den kommende tid.
Det skriver Pirates på sine sociale medier, hvor man meddeler følgende:
Aalborg Pirates' General Manager Ronny Larsen har fået foretaget en bypassoperation og har efter omstændighederne det godt.
Nu handler det først og fremmest om, at Ronny får den nødvendige ro og tid til at komme sig og samle kræfter, inden han på et senere tidspunkt kan vende tilbage til Aalborg Pirates.
I Ronnys fravær vil klubbens ledelse i tæt samarbejde med trænerteamet varetage hans funktioner og sikre kontinuiteten omkring den sportslige drift, indtil Ronny er klar til at vende tilbage.
Ronny og Aalborg Pirates vil gerne sige tak for de mange henvendelser, tanker og den store opbakning.
Samtidig håber vi på forståelse for, at Ronny og hans familie har brug for ro i den kommende tid. Vi opfordrer derfor til, at dette respekteres, så Ronny kan koncentrere sig fuldt ud om at komme sig.
Hele Aalborg Pirates ønsker Ronny rigtig god bedring – vi glæder os til at se ham tilbage, når tiden er den rette.
Her fra Metalligaen.dk skal der naturligvis også god bedring til Ronny Larsen.