Esbjerg og Odense tørner sammen i aften

Det var nogle hidsige og ret målrige kampe, som Esbjerg og Odense leverede i sidste sæson. 

"Det hele" endte med, at Odense vandt de to bronzekampe og dermed sikrede sig en længe ventet medalje til fynsk ishockey. 

Noget tyder på, at det har skabt en vis ishockeyfeber i det fynske, hvor interessen for den seneste kamp mod Herning var ganske stor. Og med ni mål fik de fynske fans underholdning for pengene.

Jesper Thörnberg og Markus Jensen scorede begge to gange og lagde dermed til i forhold til forventningerne i Odense frem mod premieren 2. september. 

Det kan sagtens blive lige så underholdende i aften, for Esbjerg har ligeledes spillet "frisk til" i de første kampe i "preseason", hvor det er blevet til tre tætte kampe mod SønderjyskE og og Aalborg - en sejr og to nederlag. 

Altid spændende at se de nye imports, også hos Esbjerg, hvor man sagtens kunne have et godt øjet til en kæde med Grayson Downing, Will Merchant og Andreas Grundtvig, der kan have potentiale til at være en farlig trio i den kommende sæson. 

 


METAL LIGAEN TV: Lekkas, Pomerleau og Moutrey i interview SønderjyskE og Herning tester i Vojens