SønderjyskE-træneren er "ikke urolig endnu", men håber, at hans mandskab viser et nyt ansigt i de kommende kampe

For tredje gang i sæsonen smed SønderjyskE en føring mod Herlev Eagles på hjemmebane i Frøs Arena, hvor forstadsholdet vandt 4-3 tirsdag aften. Det var SønderjyskE's andet nederlag på stribe, og træner Mario Simioni var forundret over den manglende indsats på hjemmebanen. 

- Vi har spillet frygteligt i de seneste to kampe. Endnu er jeg ikke urolig. Her og nu er de trods alt kun to kampe, vi har tabt. Ikke mere. Men i de næste fire kampe viser det sig, hvor vi står. I de fire kampe (de resterende kampe i grundspillet), må vi være klar som hold. Sådan her kan vi ikke gå ind i slutspillet. Det er dårlig ishockey, sagde han til Der Nordschleswiger efter kampen.

- Jeg har ikke noget svar på, hvorfor vi tabte en føring mod Herlev for tredje gang. Jeg har indtrykket af, at vi har enorm respekt ofr Herlev, når vi spiller derovre, men på hjemmebane virker det nødvendigvis ikke sådan. Jeg sagde til spillerne, at vi skulle vinde mindst en hjemmekamp over dem, men nu tabte vi for tredje gang, sagde Simioni.

- Gutterne virkede sløve og umotiverede. Vi var der simpelthen ikke. Vi ville vise mere indsats end modstanderen, men det modsatte indtrådte. De slog os på indsats, lød det fra SønderjyskE-træneren. 

Sønderjyderne sidder over fredag, men har et søndagsbrag hjemme mod Aalborg, hvor der for længst er udsolgt - billetterne har været gratis - med 5000 tilskuere i Frøs Arena.

 


VIDEO: Kristian Jensen utilfreds trods sejren i overtid Kasper Jensen efterlyste lidt mere kynisme i powerplay