Weekenden bød på den første finale i DM i Skaterhockey, som stod mellem Copenhagen Vikings og Rødovre Red Devils. Førstnævnte mandskab er også fra Rødovre, så DM-pokalen bliver i den grad i Rødovre og derfor også ganske logisk, at finalen - og de øvrige fire bliver spillet i Rødovre.
Kigger man ned over målscorerlisten for den første kamp, som endte 11-9 til Copenhagen Vikings Rødovre (vi har lånt listen fra Dansk Skaterhockey) er man ikke i tvivl om, at Metal Liga-spillerne elsker hockey - hele året rundt. Et hav af spillere både med nutid og fortid i Rødovre og Herlev spillede med i kampen, og der var faktisk ikke et eneste mål, der ikke havde en form for Metal Liga-stav med "i sig".
Victor Cubars og "gode, gamle" Rasmus Astrup stod for 10-9-målet til Vikings og 11-9'eren blev signeret Matthias Asperup.
Red Devils havde ellers udlignet til 9-9 på mål af Christopher Rübenach.
Næste kamp spilles i Rødovre Skaterhockey Hal på søndag klokken 12.
1.periode: (4-1)
3.periode: (4-5)