Svenske Emil Bejmo afgjorde på straffeslag kort før tid

Søndag i Spar Nord Bank Arena denne vinterdag mellem Herlev Eagles og SønderjyskE var et opgør i den nederste ende af tabellen. Vinderen kunne med en sejr bringe sig nærmere topholdene.

Det var udeholdet der skabte mest i indledningen og en lumsk dansende puck efter godt fem minutter voldte lidt problemer for Emil Jidskog i fugleburet.

Hjemmeholdet kom godt midtvejs bedre med og tilspillede sig også til et par kvalificerede muligheder skabt med koncentration og fantasi. Magnus Molge og Alexander Lindqvist-Hansen eksekverede, men også her afvist af en sikker Patrick Galbraith som sidste skanse, i udeholdets mål.

Åbningsmålet blev sat ind af Sønderjyske i noget af et klumpspil hvor Brendan Harms fik fiflet pucken i kassen. Målet, der blev gennemset og godkendt af dommerne, blev til i en situation hvor hjemmeholdet sløsede og ikke fik clearet pucken i egen zone.

Kampens første udvisning tog Herlevs Joseph Jonsson med et par minutter til pause, og det passede Steffen Frank fint da han med Mads Eller stående og blokere udsynet foran Herlevs keeper, enkelt øgede gæsternes føring til 0-2. Også denne scoring skulle gennemses før den kunne bogføres.

Anden periode startede med Herlev scoring efter et halvt minut. Det var Anton Johansson der drev pucken frem og uantastet afsluttede konsekvent. Også denne scoring skulle gennemses inden godkendelse. Spændingen om udfaldet var vendt tilbage på et splitsekund.

Midtvejs i perioden stemplede Herlevs skarpretter Jesper Thörnberg sig ind i kampen med et godt forsøg, men også en stor redning af Patrick Galbraith der forhindrede udligningen.

Kort efter endnu et overtalsspil til gæsterne da Magnus Molge måtte trække i nødbremsen, i et spil hvor Sønderjyske havde bidt sig godt fast i Herlevs zone. Herlev fik afviklet udvisningen uden at give gæsterne ret meget.

Herlevs Magnus Koch tog kort efter en dårlig beslutning da han nærmest sprang op i hovedet en modstander og lidt heldig slap med to minutters udvisning. Det fulgte holdkammeraten Ulrich Linnet op på kort efter, med en personlig straf for dårlig opførsel som dog ikke fik ændret i antal spillere på banen.

Ingen scoringsmæssige konsekvenser af udvisningerne, men der kom noget mere intensitet i kampen, hvor begge mandskaber blev mere aggressive i tacklingerne.

Tredje periode lignede en ekspeditionssag for gæsterne der blot skulle holde den spinkle føring hjem, men holdets første udvisning efter et par minutter blev kostbar for gæsterne. Det var Emil Bejmo der blev offer for fejl ved faceoff reglen, og det udnyttede Herlev til at kvittere stillingen. Jesper Thörnberg tæt under mål eksekverede, og bragte spændingen tilbage i kampen.

Et minuts tid senere var det udeholdet der kom i overtal, endda kortvarigt en to mands af slagsen, men gassen var gået af gæsterne, der virkede hårdt ramt af hjemmeholdets udligning, og kampen kunne finde tilbage til fem mod fem.

Det duftede af forlængelse, og selv en udvisning til hver side bragte ikke en scoring som kunne ændre den opfattelse. Men et af holdene skulle finde en scoring frem for at afgøre kampen som i slutfasen blev domineret af Sønderjyske.

En udvisning til gæsterne med tre minutter igen, blev planlagt spillet med en timeout af Herlev, der dog ikke fik kapitaliseret indsatsen til scoring.

Derimod førte satsningen en kontra og et sønderjysk straffeslag med sig. Emil Bejmo eksekverede i sikker stil. Kort efter lukkede Cameron Brown kampen til gæsternes fordel med en scoring i tom kasse til slutresultatet 2-4


Herning hentede pligtsejr på 5-1 over Odense JORDAN SMOTHERMAN KLAR FOR ESBJERG ENERGY