Straubing og Salzburg bliver de første destinationer for Anders Førsters mandskab

Det er på mange måder et glimrende program, SønderjyskE har fået sig i den kommende sæsons Champions Hockey League. 

Udekampene er ikke alt for langt væk, mens hjemmekampene er mod to finske tophold og et "lokalopgør" mod Fischtown Pinguins fra Bremerhaven. 

SønderjyskE's program for den kommende CHL-sæson blev offentliggjort i går, og rejsen begynder i Bayern hos Straubing Tigers, inden SønderjyskE tager bussen videre for at møde Østrigs bedste mandskab, Red Bull Salzburg. 

De to kampe spilles 6. og 8. september. 

Den 12. og 15. september spiller SønderjyskE hjemme mod Bremerhaven og de finske vicemestre fra Lahti, inden der sluttes af 8. og 16. oktober - først hjemme mod Tappara Tampere, mens det 16. oktober gælder en udekamp mod Eisbären Berlin, de forsvarende tyske mestre. 

Sidstnævnte udekamp ligner i den grad et god destination for en ordentlig flok SønderjyskE-fans. 

24 hold er med i det indledende ligaspil, 16 går videre til ottendedelsfinalen, hvorfra der spilles knockout frem mod finalen. 

 


Todd Winder vil få en "endnu større rolle" hos White Hawks i den kommende sæson TODD WINDER forlænger med Frederikshavn