10 på stribe i Bentax Isarena efter Aalborgs sejr i aften over Rødovre

Mike Larsen i Bentax Isarena: Aalborg Pirates-Rungsted Seier Capital 7-3 (0-0,2-1,5-1) 

Pirates jagtede den 10. sejr i træk på hjemmebane i ordinær tid, da Rødovre Mighty Bulls kom på besøg i Bentax Isarena. Sidste gang, at Rødovre i Nordjylland havde de sejret med 4-1 i Frederikshavn, hvilket de gerne ville gentage.

Det lykkedes ikke i aften, for Aalborg fortsatte stimen og vandt med sikre 7-3.

Hos Pirates havde man Martin Højbjerg og Jonas Jakobsen tilbage på holdet, hvilket sendte Emil Marcussen ud af opstillingen. På skadeslisten var det kun Marcus Pedersen.

Hos Rødovre var man uden backerne Kasper Jensen og Julius Nyqvist, samt forward Nicklas Beyer Carlsen, men man kom med fire skøjtestærke kæder til Aalborg.

Hos Aalborg var der naturligt genvalg til George Sørensen i målet, mens Rødovre havde sat William Rørth på mål. Han spillede senest en god kamp mod Aalborg, da holdene mødtes i Rødovre.

Aalborg havde muligheder i 1. periode til at komme foran, men Rødovre havde igen held til at holde Aalborg ud mod banden, hvor det blev svært for Aalborg at komme til chancer.

Rødovre havde også sporadiske muligheder i løbet af perioden, men George Sørensen var klar, når Rødovre kom til muligheder. 0-0 efter stille 20 minutter.

Rødovre arbejdede videre med at holde Aalborg fra fadet, og det lykkedes også godt i starten af perioden. Rødovre kom foran, og igen som i de to klubbers seneste møde, var det Magnus Carlsen, der scorede kampens første mål, da han stod meget fri foran mål, og let kunne bringe Rødovre foran.

Aalborg arbejdede på, og det gav bonus, da Kirill Kabanov tæt under mål fik den sidste stav på pucken, der gled under William Rørth. Aalborg fik et boost af energi, og under to minutter senere, så var Aalborg foran. Nikolaj Carstensen modtog pucken bag mål, hvor han hurtigt afleverede ind foran mål, hvor Martin Højbjerg let kunne sende pucken i nettet til 2-1 som også var stillingen efter 40 minutter.

Hvor de første to perioder ikke gav mange mål, så kom de i stor stil i 3. periode. Mikkel Højbjerg bragte Aalborg foran med 3-1, og det lignede, at kampen var afgjort: Aalborg sad på en stor del af spillet, og Rødovre ikke kom frem til det store. Andre Pison fik reduceret efter 46:32, inden Aalborg hurtigt svarede igen med et mål fra Mikkel Højbjerg, så Aalborg igen havde en føring på to mål.

Rødovre kom i powerplay, og fik gjort kampen tæt igen, da Marko Virtala kunne reducere til 4-3. Igen udbyggede Aalborg føringen kort efter, da Olivier Hinse gjorde det til 5-3.

Mod slutningen tog Rødovre et par udvisninger, hvor først Anders Krogsgaard gjorde det til 6-3 og Thomas Spelling kunne lukke til 7-3. Stærk finish af Aalborg, der udbyggede føringen i Metal Ligaen yderligere.


VIDEO: Højdepunkter fra Frederikshavn-SønderjyskE Herlev sendte Odense længere ned i mørket