Eagles skruer ikke ned for de sportslige ambitioner

Herlev Eagles sagde i går farvel til topscorer Johan Skinnars, der skifter til franske Bordeaux, hvor han forstærker det lokale hold "Boxers". Skinnars var en regulær topspiller i hele ligaen, men er altså nu tabt for både Eagles og dansk ishockey. Men Herlev-klubben forventer at vende lige så stærkt tilbage i den kommende sæson, skriver klubben på sin Facebook-side.

Det lyder således: 

- Vi lovede i går flere positive nyheder om Eagles og vi vil i de kommende dage komme med udmeldinger om gentegninger og nye spillere.

- Vore trænere og sportschef er i dialog med flere profiler og sammensætter et konkurrence dygtigt hold på mindst samme niveau som sidste år. Vi planlægger at starte op med syv udlændinge, når sæsonen forhåbentlig starter op en gang i september, skriver Herlev Eagles.

Herlevs kaptajn og "bankende hjerte", Brett Thompson, er på kontrakt for den kommende sæson, men ellers har det været småt med udmeldinger om nye folk. Men de kommer altså snart, lyder det. 


REGIN vil gerne slutte karrieren i Herning "om nogle år" SKINNARS SKAL VIDERE: Liga-topscoreren rykker til Bordeaux