Christian Wittig - "den tossede tysker" - er klar til endnu en sæson i Vojens

Måske har man set ham i Frøs Arena i sit karakteristiske jakkesæt, og han kommer igen, fortæller SønderjyskE's Facebook-side. Det drejer sig om SønderjyskE's tyske fan, Christian Wittig, der er bosat i Berlin. 

Han holder for øjeblikket ferie i Danmark og lige netop i dag kom han på besøg i Vojens på SønderjyskE-kontoret - for at købe et sæsonkort. 

- Du må gerne kalde mig den tossede tysker, men SønderjyskE er min klub, og jeg vil gerne støtte dem, så derfor har jeg købt et sæsonkort. Så må vi se, hvor mange kampe, jeg får mulighed for at se, siger Christian Wittig. 

- Tak for den imponerende opbakning, Christian, skriver SønderjyskE - og man kan kun give klubben ret. 

Der er godt 500 kilometer fra Berlin til Vojens og dermed godt fem timers kørsel til hjemmekampene. 


Rødovre med to imports og gode træninger bag sig RETRO: Canadieren, der hjalp Rødovre for 50 år siden