Kontrakten er udløbet og bliver ikke forlænget

Svenske Pontus Netterberg kom ind som lejesvend i Herning 5. november, hvor han landede i Danmark for at dække ind for mange skader i den midtjyske trup.

Netterberg havde ikke haft kontrakt tidligere i sæsonen, men havde til gengæld en fin karriere bag sig - blandt andet med et svensk mesterskab med Växjö Lakers på sit cv. 

I Herning havde han kontrakt frem til nytår, og det kunne - hvis Netterberg havde leveret varen - formentlig også have resulteret i en forlængelse for resten af sæsonen, men sådan gik det ikke.

Når Herning igen løber på isen i Metal Ligaen, bliver det nemlig uden Pontus Netterberg.

- Vi havde en aftale med Pontus frem til 31.12 2020, og sådan endte det også, siger sportschef hos midtjyderne, Martin Struzinski. 

Netterberg nåede 14 kampe, lavede 4 point (1+3) og noterede sig for en plus/minus-statistik på -7 i Herning. 

 


Jeppe Vinther skal opereres: Ude i seks uger Knæskade til Peter Eg Larsen: Ung Herning-forward ude i tre måneder