Esbjerg-backen fik en puck i hovedet i det første opgør mod SønderjyskE

Esbjerg Energy-backen Jeppe Vinther fik en puck i hovedet i den første af Esbjergs to julekampe mod SønderjyskE, og det kommer nu til at koste den stærke back en pause på seks uger.

Han brækkede nemlig kindbenet og skal derfor opereres. Det skriver JydskeVestkysten. 

- Jeg skal desværre opereres. Det sker i Odense på onsdag - og derefter har jeg fået at vide, at jeg skal regne med en pause på omkring seks uger, fortæller han til avisen. 

- Dermed glip jeg af en masse kampe her i januar og også Final4 om nogle uger. Det er jeg ret træt af, men nu må jeg bare sætte mig et mål om at være tilbage i topform til slutspillet, lyder det fra Jeppe Vinther, der har været en af Esbjergs ledende backer i indeværende sæson.

 


UGENS HOLD: Se hvem der er med lige her Svenske Netterberg er fortid i Herning