SønderjyskE tager imod Esbjerg Energy

Der er match i aften i Vojens, hvor SønderjyskE tager imod Esbjerg Energy i Frøs Arena.

Det er den første af to testkampe mellem sønderjyder og vestjyder, der dermed får lejlighed til at teste hinanden i de nye opstillinger. Mario Simioni kommer ikke til at hilse på Mark Pederson, men i stedet Jason Jaspers, der har hentet en god stak nye imports ind. 

De skulle alle være med i aften, skriver JydskeVestkysten og dermed kan vi få et første billede af, hvordan Esbjerg kommer til at stille op i premieren mod Rungsted om et par uger. 

SønderjyskE kommer fra et 0-2-nederlag mod Odense. Sportschef Kim Lykkeskov siger følgende om den match til JydskeVestkysten: 

- Vi spillede ikke en god kamp hjemme mod Odense. Det var en kombination af at være lidt trætte og ikke komme med den fornødne energi. Odense ville det mere end os, og det er sådan, det er, siger han.

- Der er nogle enkelte momenter, som vi kan tage med, men ikke så meget andet. Så den kamp har vi mere eller mindre parkeret. Men vi er stadig i "training camp", så der er altid ting at arbejde med, lyder det


TOP 20 over aktive spillere: DANIEL K. er kongen TALENTLIGAEN åbnede med Vojens-sejr i aftes