Christopher Frederiksens trøje var dyrest i Nordjyske Bank Arena

Der var ikke frygtelig meget at smile over i Frederikshavn mandag aften, hvor Aalborg kom på besøg og gennembankede White Hawks med hele 7-1. Det var endda ovenpå 5-1'eren søndag aften og dermed altså 12-2 i Aalborg-favør over to kampe. Alligevel mødte omkring 125 fans og sponsorer op til trøjeauktionen kort efter kampen, fortæller Kanal Frederikshavn. 

Det var de specielle nytårstrøjer, der blev sat under hammeren, og de indbragte altså Frederikshavn White Hawks hele 60.000 kroner, fortæller Kanal Frederikshavn.

Dermed var det en tilfreds sales manager hos White Hawks, René Jørgensen, der gjorde status efter auktionen. 

- Det er noget mere, end vi kunne forvente efter de to skuffende kampe. Det viser, at vi har nogle dedikerede fans og sponsorer. Det er er vi selvfølgelig meget glade for.

Det var en af klubbens egne, Christopher Frederiksen, der stod for det bedste salg. Hans trøje med nummer 49 indbragte White Hawks solide 9.000 kroner. 

 


Rødovre-målmand: Et af de mest dynamiske omklædningsrum jeg har oplevet Rødovre får bøde på 50.000 kroner og to kampe uden tilskuere bag mål