Back og forward siger farvel til grundspilsvinderne

Nordjyske gør stor Aalborg-status med sportschef Ronny Larsen her til morgen, hvor det behandles, hvilke spillere, der eventuelt bliver i eller forlader klubben. 

På danskersiden har Aalborg Pirates allerede fornuftigt dækket ind med Julian Jakobsen, George Sørensen, Martin Højbjerg, Mikkel Højbjerg, Lasse Bo Knudsen, Nikolaj Carstensen, Sebastian Bergholt og Thomas Spelling på kontrakt.

Til gengæld ligger det fast, siger Ronny Larsen til Nordjyske, at to af holdets unge spillere forlader klubben. 

Den lange back Mads Falborg Iversen og den hurtige forward Sebastian Brinkmann siger farvel til Aalborg, mens Felix Scheel afprøver muligheden for at komme til udlandet igen.

- Scheel har sagt, at han gerne vil prøve sig af i udlandet, og det kan jeg godt forstå, så status er, at vi må vente og se, hvad der sker. Vi vil gerne beholde ham, siger Ronny Larsen til Nordjyske. 

 


Danske klubber får tilbudt spillere af en helt ny kaliber TV2 PLAY åbner op for mere ishockey