Hjemmeholdet trak fra i en flot anden periode

Helrev-Frederikshavn 4-1 (1-1,2-0,1-0) Frederikshavn havde taget den lange tur til Herlev, for at forsøge at få points med hjem fra Sjælland. Et opgør i bunden af tabellen, hvor de svingende nordjyder skulle forsøge at fortsætte de fine takter fra Aalborg kampene.

Frederikshavn var dog uden både svenske Daniel Trkulja i angrebet og Galansky i målet, mens Herlev måtte undvære Daniel Baastrup og Mikkel Skjellerup. 

Herlev startede bedst og havde fået fart i skøjterne igen ovenpå deres hårde program mellem jul og nytår. Men en udvisning til hjemmeholdet bød gæsterne ind i opgøret, og Frederikshavn overtog straks styringen med kampen.

Flere gode chancer i første powerplay, men ind ville pucken ikke. Herlev kæmpede med at få styr på kampen igen, men gæsterne var hurtigere på skøjterne og stod bedst i midtzonen, som gjorde det svært for Herlevs direkte spillestil. Maksim Popovic tog sagen i egen hånd, og fik arbejdet pucken ind foran mål, hvor Åhström samlede den op, inden han lagde den til rette for Alasaari, som kvitterede med mål.

Imod spil og chancer var hjemmeholdet kommet foran, og så faktisk ud til at få lidt ekstra energi med målet. Men endnu en udvisning til Herlev betød en ny chance i powerplay til Frederikshavn, og her gjorde Radek Cip det til 1-1. Og sådan stod det efter kampens første 20 minutter.

Hjemmeholdet kom flyvende ud til anden periode, og bedste hold på isen de næste 20 minutter. Frederikshavn lavede flere elementære fejl, som også kostede mål. Først mistede de pucken ved egen blå, og unge Victor Gade kunne glide igennem og overliste Frydkjær i målet.

Og lidt senere slap Jonsson igennem på en god pasning fra Asperup og så førte hjemmeholdet fortjent 3-1. 

Frederikshavn så til tider rådvilde ud i forhold til de ting som de gjorde så godt i den første periode, så der var noget at tale om i omklædningsrummet inden sidste periode.

Gæsterne kom bedre ud til de sidste tyve minutter, men Herlev arbejdede godt over hele banen og gjorde det svært for nordjyderne, og Horak var sikkerheden selv i Herlevmålet. Frederikshavn trak unge Frydkjær ud og forsøgte sig med seks mod fem, men Anton Johansson opsnappede pucken, og fik scoret i tomt mål fra egen baglinje.

En velfortjent hjemmesejr til Herlev Eagles, som om fem dage tager turen til Frederikshavn, som dermed får en hurtig mulighed for revanche.


VIDEO: Philip Alftberg efter Herlev-Frederikshavn SønderjyskE snuppede overtidssejr i Aalborg