Angriberen har selv valgt at opsige sin kontrakt med Mighty Bulls

Rødovre Mighty Bulls og Victor Cubars går "skilte veje". 

Den 188 centimeter høje forward og den sportslige ledelse har ikke kunnet finde fælles fodslag om angriberens udvikling, skriver Rødovre Mighty Bulls på sin hjemmeside. 

Hvor Victor Cubars fortsætter sin karriere, er foreløbig ikke kommet frem. 

Klubben skriver følgende og ingen af parterne har yderligere kommentarer:

Victor Cubars har i slutningen af sidste uge efter eget ønske valgt at opsige sin kontrakt med Rødovre Mighty Bulls for sæsonen 2020/2021.

Rødovre Mighty Bulls er rigtig kede af Victors beslutning. Victor er en ung og lovende spiller med et stort potentiale, som vi gerne havde set være i klubben i mange år.

Victors potentiale er selvsagt ikke er fuldt udviklet på nuværende tidspunkt, hvilket er en proces, som for de fleste unge spillere tager noget tid, og kræver tålmodighed. Den tålmodighed havde Victor desværre ikke og følte ikke, at han udviklede sig hurtigt nok i Rødovre Mighty Bulls.

En vurdering vi i klubben ikke er helt enige i, men vi har respekteret Victors beslutning og efterkommet hans ønske om at få ophævet sin kontrakt.

 


MITCH CALLAHAN NY I RØDOVRE - kommer med 500 AHL-kampe til Vestegnen Esbjerg Energy henter Mads Søgaard, finsk målmand sendes hjem