Den tidligere Hvidovre og Rødovre-spiller rykker over Øresund

En kendt Metal Liga-spiller er vendt tilbage til den danske liga. 

Victor Cubars skifter med øjeblikkelig virkning til Herlev fra den svenske klub Kumla HC.

Det skriver Herlev i en pressemeddelelse. 

Victor Cubars har i indeværende sæson repræsenteret Kumla HC i den svenske HocekyEttan og det er blevet til 19 point i 28 kampe. Han har tidligere spillet for både Hvidovre og Rødovre i Metal Ligaen og siger altså nu goddag til sin tredje klub på Sjælland i landets bedste række. 

Cubars står ifølge EliteProspects noteret for 18 point i 85 Metal Liga-kampe og får snart sin debut i slutspillet. Han er formentlig med, når Herlev møder Rødovre på fredag. 

- Omstændighederne har gjort det muligt at få Victor til Herlev nu og den mulighed har Eagles udnyttet, lyder det i pressemeddelelsen, hvor Herlev også skitserer, at en voldsom skadessituation har sendt klubben ud i en sidste øjebliks-kontrakt.

Skadeslisten ser således ud: 

Max Vilstrup – håndled – ude for sæsonen
Magnus Molge – skulder – ude for sæsonen
Kristian Kragh – skulder – ude for sæsonen
Jake Horton – Hjernerystelse – ude for sæsonen
Jani Siekkinen – skulder – ude for sæsonen

Peter Lauritzen – Ankel – dag til dag
Josph Jonsson – ankel – ude indtil videre


Stephen Anderson tages af holdkortet i Aalborg OPTAKT: Aalborg Pirates-Herning Blue Fox