Petter Hanssons er draftet af New York Islanders

Det er ikke en helt ueffen svensk back, der er løbet ind i Herning for at hjælpe Blue Fox i den kommende måneds tid. Selv om Petter Hansson ikke har været i nærheden af en NHL-kontrakt, så er han draftet af New York Islanders og til Herning Folkeblad fortæller han, at han fire gange har været over Atlanten for at prøve sig på træningslejr i Islanders-regi.

Siden gik det lidt den forkerte vej i karrieren, inden Hansson i sidste sæson spillede for Klagenfurt i EBEL. I denne sæson har han kun spillet et par svenske Division 2-kampe for Gislaved, hvorfra han kørte seks timer lørdag for at nå frem til Herning til kampstart lørdag aften.

- Det her en god mulighed for mig for at komme til at spille på et højere niveau og vise mig frem. Det er ganske vist kun en kort aftale, men jeg håber på, at det kan være med til at åbne nogle muligheder for mig, siger Petter Hansson til Herning Folkeblad.

- Jeg er helt sikkert typen, der gerne går med i et rush op ad banen, når muligheden er det. Sådan har mit spil altid været. Jeg vil gerne blande mig også i det opbyggende spil og gå på mål, siger Hansson ligeledes til avisen.

I sidste sæson spillede han 44 kampe for Klagenfurt og lavede et mål og tre assister. 


SLUTSPURT! METAL LIGAENS KNÆK CANCER-indsamling endte på 609.013 kroner OPTAKT: SønderjyskE-Rødovre Mighty Bulls