Metal Ligaens aktører mødes i morgen til træf

Metal Ligaens Media Day afvikles torsdag den 24. august fra kl. 14.00, hvor de ni Metal Liga-hold ankommer til Dansk Metals hovedkvarter og møder ind på den røde løber.

Stort set samtlige spillere vil være til stede til det, der nu begynder at være en tradition i dansk ishockey. Det bliver en festdag med højt tempo og dækning af rigtigt mange spændende emner og du kan følge hele dagen fra kl. 14.30 på https://www.metalligaen.tv - gratis - og se frem til masser af temaer for dagen fra hovedscenen, krydret med indslag fra Scene 2 undervejs.

Kompetente Søren Kaster vil være vært for panelerne og er forberedt til tænderne med en række gode og skarpe spørgsmål til blandt andet:Årets Metal Liga awards (5 priser til uddeling), vinderen af den smukke Canadian Ambassador's Cup kåres.

Den gives til årets spiller 2022/23 i den danske liga. Også årets unge spiller i Metal Ligaen (U20) bliver kåret, ligesom Peter Fredberg er til stede for at uddele Den Gyldne Fløjte, der går til årets ishockeydommer.

Der vil være paneldebatter med repræsentanter for de 9 ligahold, DIFs Veteran Match, metalligaen.tv, DIUs nye direktør Jonas Torines, landstræner Mikael Gaths tanker om OL kvalifikation på hjemmebane og VM i Herning i 2025, IIHFs nye sportsdirektør Kim Pedersen og meget meget mere.

Blandt meget andet drysses der også NHL-stjernestøv ud over begivenheden, der også kan følges på metalligaen.dk.

Media Day slutter 17.30 og vi håber, at rigtigt mange af jer vil følge hockey-festen på https://www.metalligaen.tv.
Den kan efterfølgende ses "på bagkant", da hele streamen kommer til at være i arkivet. 

Odense slog Rødovre i intens testmatch Rødovre på jagt efter første sejr i preseason