Esbjerg-amerikanerens hovedskade lukkede sæsonen

Det var en situation af de yderst uheldige, der tvang Charles Corcoran til udgå i kamp to i serien mod Aalborg. Corcoran fik en medspillers skulder i hovedet, hvilket efterlod amerikaneren fuldstændig groggy. 

Siden har Charles Corcoran ikke spillet ishockey, og allerede kort efter uheldet forlød det i JydskeVestkysten, at amerikanerens sæson kunne være færdig. 

Samme avis skriver i dag, af Charles Corcoran er rejst hjem over Atlanten og til USA for at pleje sin skade og afslutte karrieren. 

Her til aften bekræfter Esbjerg-træner Jason Jaspers, at Esbjerg Energy må sige farvel til den amerikanske strateg for resten af sæsonen.

- Ja, den er god. Charles Corcoran er fløjet hjem på grund af hjernerystelse og personlige årsager, lyder det fra Esbjergs coach. 

Charles Corcoran lavede 41 point i 41 kampe i grundspillet for Esbjerg Energy. I slutspillet nåede han to mål og syv assister i otte kampe. 


DOMMER FRANDSEN GLÆDER SIG VILDT til at smide pucken i Riga Tirkkonen på 1+1-kontrakt: Var sikker på at vende tilbage til Herning en dag