Unge spillere skal erstatte den afskedigede tjekke

Frederikshavn White Hawks har ikke lagt skjul på, at denne sæson er en slags genopbygning.

Sportschef Kasper Kristensen har ofte talt om, at det gælder om at bygge op og give de unge spillere istid, så de er klar til de kommende sæsoner.

I morges blev det offentliggjort, at "ægteskabet" mellem tjekken Radek Cip og Frederikshavn var slut, og der bliver ikke umiddelbart hentet en ny import. Det siger Kasper Kristensen til Kanal Frederikshavn

Dermed fortsætter White Hawks umiddelbart linjen i denne sæson, medmindre sportschef Kristensen kommer på andre tanker frem mod det kommende slutspil, hvor Frederikshavn ligner en sikker deltager stadig med betydelig afstand ned til Rødovre Mighty Bulls. 

- Vi forventer ikke, at der kommer en erstatning for Cip. Det betyder, at vores unge drenge får mere spilletid i stedet for, fortæller Kasper Kristensen til Kanal Frederikshavn. 

Radek Cip nåede 20 kampe og seks point for nordjyderne efter skiftet fra Odense, hvor han spillede før sommerferien. 


OPTAKT: Rødovre Mighty Bulls-Herning Blue Fox OPTAKT: Esbjerg Energy-SønderjyskE